|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(20):2829
|
PRAKTISERENDE LÆGER
Af Poul Sigh
Hvor er det ærgerligt, at Peter Vedsted (PV) af en eller anden grund ikke har villet høre om de erfaringer, der allerede er gjort med internetkontakt mellem patient og læge i almen praksis.
Praktiserende læger er af mange slags. Der er de mere akademiske på institutterne, hvis fodfæste i almen praksis en gang imellem kan forekomme lidt tvivlsomt. Så er der de fagpolitisk overordnede i P.L.O. og DSAM, som tegner de store linier. Og så er der os andre, som en gang imellem laver lidt græsrodsarbejde drevet af interesse. Sådan en er jeg.
Vores praksis var den første i Danmark, der tilbød vore patienter tidsbestilling og receptfornyelse via vores hjemmeside. Det startede som et projekt under MedCom2, og faciliteten har fungeret i mere end 2 år, og den største del af denne tid på sekretærniveau.
Så allerede på nuværende tidspunkt har vi en ikke ubetydelig erfaring med fordele, ulemper og problemer.
Jeg har ikke på noget tidspunkt gået stille med mine tanker. Tværtimod er de blevet luftet mange steder også i mere overordnede P.L.O.-kredse. Reaktionen har været tavshed det var jo overenskomststof, og man skulle tænke sig om osv. Men for snart 3 år siden kom der næring til tankerne, da MedCom og Vejle Amt bakkede op.
Så mens mange andre tænkte, overvejede og analyserede (eller gjorde I?), gik vi i gang. Og vi har fået lavet noget, der fungerer, selv om det langtfra er den optimale løsning.
PV forsøger i sin artikel at gøre rede for, hvilke overvejelser man bør gøre sig, før man indfører internetkommunikation mellem læge og patient i almen praksis. Det er godt at gøre sig overvejelser, men jeg synes, det havde været rigtig godt, hvis allerede gjorte erfaringer, var taget med. PV's overvejelser bærer præg af mangel på praktiske erfaringer. I vores praksis har vi fået langt over 1.000 henvendelser som e-mail genereret på vores hjemmeside. Derfor tegner der sig for mig på mange punkter et noget andet billede, end det som PV skitserer.
Vi fik ikke mere arbejde med e-mail
PV anfører, at online-tidsbestilling vil give et større arbejdspres uden at ressourcerne øges. Det er potentielt rigtigt. Indtil videre har det ikke været problemet, da kun 2-3% af vore tidsbestillinger kommer via hjemmesiden, men selvfølgelig skal vi altid have opmærksomheden på, at nye tiltag kan medføre mere arbejde. Lad mig nævne et par eksempler.
Da vi anskaffede nyt telefonanlæg med flere linier og kø-faciliteter, blev resultatet, at mange flere kunne komme igennem til os. Det har betydet flere telefonkonsultationer, men ikke aflastning i form af færre konsultationer.
At en ældre læge udskiftes med en yngre kollega betyder ofte, at nye opgaver tages ind uden at gamle lægges bort. Det giver naturligvis et stort fagligt løft, men mere arbejde.
Indførelse af CRP-måling og tympanometri medfører ikke blot bedre diagnostik, men også at vi ser flere patienter og flere gange.
Der kan nævnes utallige andre eksempler på faktorer, der øger vores arbejdsmængde. Men vi har selv en væsentlig indflydelse derpå, blot vi er opmærksomme på, hvad der sker. Og det gælder bestemt også for internetkontakten med patienterne.
Dr. Dot ser spøgelser
Det vil føre for vidt at kommentere alle punkter, hvor jeg mener, at PV ikke er på rette spor, men et par spøgelser fortjener at blive manet i jorden.
Sammenligningen med DSB, hvor der er tendens til at reservere det antal pladser, der måske kan blive brug for, holder slet ikke. Vi kan ikke overføre erfaringerne fra DSB, SAS og biografen, for almen praksis adskiller sig på et helt afgørende punkt fra disse organisationer. Vi har nemlig en personlig kontakt og et gensidigt personligt kendskab mellem patient og læge, der forhindrer en sådan opførsel.
At tidsbestillingen er et redskab til at regulere adfærd er korrekt. Men hvad skulle forhindre brugen af dette redskab ved elektronisk bestilling? Indtil videre ses alle tidsbestillinger hos os af en fagperson, og vi har præcis samme mulighed for adfærdsregulering som tidligere, ikke mindst set over nogen tid.
At internetkontakten vil have social slagside. Tja – det er måske rigtigt. Men at et argument mod elektronisk tidsbestilling skulle være, at vi skal »sikre, at borgere med et mindre behov ,bliver væk'«, er for langt ude. Vi må vurdere hele befolkningens behov for kontakten med os – og ikke kun de svagestes. De travle skal også tilgodeses.
Vi giver bedre service
Almen praksis har de seneste 10-20 år fået et utroligt løft bl.a. gennem øget efteruddannelse. Det drejer sig ikke kun om et fagligt løft, men vi står mere end nogen sinde som nøglepersoner i sundhedsvæsenet. Over for vore patienter står vi også som nære repræsentanter for sundhedsvæsenet, men vores serviceniveau er ikke vidt berømmet. Tværtimod er oplevelsen ofte, at vi er vanskelige at komme i kontakt med der er ventetid, telefonen er »altid« optaget, telefontiden er for kort osv. Vi har været med til at afprøve en teknologi, der øger vores tilgængelighed, og efter min erfaring (som selvfølgelig ikke er stor, men dog større end PV's) er det uden de omkostninger, som PV frygter. Og en bedre service er også et løft for almen praksis.
Det er udmærket med »Et spørgsmål fra Dr. Dot« som et indlæg i den hidtil sparsomme debat. Men havde »Dr. Dot« spurgt en eller flere af os, der allerede har nogen praktisk erfaring, kunne han have skrevet en helt anden artikel, og havde formentlig faciliteret den videre udnyttelse af internet og e-mail. Vi er nemlig længere, end PV er klar over.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
