|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(20):2840
|
|
REPRÆSENTANTSKABSMØDET 23.-24. APRIL:
YNGRE LÆGER
Journalist Klaus Larsen
Vil yngre læger betale noget for bedre arbejds-forhold og vagtvilkår? Debatten på repræsentantskabsmødet den 23.-24. april vil kunne tolkes i den retning.
Spørgsmålet er, om lægerne vil yde det, arbejdsgiverne efterspørger med stigende desperation: længere arbejdsuger
Lønnen er rykket bagud i forhold til arbejdsmiljøet, når yngre læger diskuterer, hvilke krav der skal stilles til overenskomsten i 2002.
Kravet om bedre arbejdsforhold og en mindre vagtbelastning er til gengæld rykket helt i front, viste debatten om både formandsberetning og overenskomst på repræsentantskabsmødet den 23.-24. april.
»Det, der er allermest væsentligt for de 2000 medlemmer i Hovedstadens Sygehusfællesskab er først og fremmest arbejdsforholdene« sagde formanden for Hovedstadens Reservelæger, Lisbeth Lintz Christensen. »Det er belastningen, og det er vagthyppigheden«, konkluderede hun efter en række medlemsmøder med diskussion af overenskomstkrav.
Arbejdsbelastningen i vagterne og vagthyppigheden kom på en klar førsteplads hos medlemmerne, og først på tredjepladsen kom kravet om lønstigninger, f.eks. i form af at få ulempegodtgørelsen tilbage for vagter mellem kl. 18 og 20 og evt. forhøjede satser til de læger, der er mest vagtbærende.
Mindre vagtbelastning
Lars Steen Jacobsens kolleger på Amtssygehuset i Glostrup lægger også stor vægt på at få ulempetillægget for 18-20-vagter tilbage. Men også i Glostrup så man gerne vagtbelastningen udtyndet. »Og kan det ikke lade sig gøre, bør man i hvert fald have en differentieret betaling til fordel for de mest belastede i vagten. Men de foretrækker en udtynding i vagten«.
For amtsreservelægerådsformand Lone Winther Jensen, Århus, og hendes ca. 1000 medlemmer, handler det også primært om arbejdsforhold:
»Det handler om vagtbelastning. Folk er ved at være ligeglade med, om de får et par kroner mere i timen på vagterne. De vil hellere have det, så de ikke har ondt i maven, når de skal møde op på de vagter, og heller ikke har det bagefter. De snakker om mængden af vagter og om arten af dem. Og det bliver vi nødt til at gøre noget ved«.
I øvrigt undrede det Lone Winther Jensen, at lægerne ikke indbyrdes er bedre til at deles om arbejdet, men at nogle, »ikke kun FAS'er, men også ældre yngre læger« lader nogle knokle hele natten, mens de selv kan tage det mere roligt.
Bo Christoffersen, valggruppe A, er blevet tildelt Amager Hospital i turnus, og må altså »bare lære at leve med de arbejdsforhold, der er i H:S«
»Det er frustrerende som tillidsrepræsentant at skulle deltage i møde blandt forvagterne i et stort medicinsk center og meddele dem, at for to-skiftede vagter er det desværre bare sådan, at de er belastede i 16 timer, og der hjælper ingen kære mor. Jeg håber, I vil prioritere det højt at få bragt vagtbelast- ningen ned ved de kommende overenskomstforhandlinger«, sagde Bo Christoffersen.
Amter er pressede
I sin beretning havde Erik Jylling peget på, at patienterne vælgerne – vil have kvalitet i behandlingen. Amterne vil gerne imødekomme dem, også i de tyndere befolkede dele af landet. Men de mangler lægerne til at gøre arbejdet.
Derfor vil amterne gerne have lægerne til at arbejde (endnu) flere timer.
Repræsentantskabets debat om vagtbelastning og dårligt arbejdsmiljø tyder dog ikke på, at det ligefrem er længere arbejdsuger, der står øverst på de yngre lægers ønskeliste. I hvert fald ikke på de vilkår, der bydes. Bliver de ikke mærkbart bedre, vil der næppe være penge nok i sygehusejernes kasser til at få ideen om at yde mere arbejde til at glide ned.
I sin formandsberetning kunne Erik Jylling konstatere, at lægernes gennemsnitlige arbejdsuge de facto er blevet længere siden overenskomsten i 1999, og at man igen i år møder et krav for arbejdsgiverne om udvidet arbejdstid.
»Jeg gør opmærksom på, at yngre lægers overenskomst siden 1997 har indeholdt muligheden for at indgå aftale om frivillig, udvidet arbejdstid, både individuelt og kollektivt, fra en enkelt afdeling til et helt amt, uden at nogen arbejdsgiver har efterspurgt denne vare i nævneværdigt omfang«, sagde Erik Jylling i sin beretning.
Men lægemanglen er et reelt problem, og manglen, især på speciallæger, vil vokse i de kommende år. Dog vil det være kortsynet blot at nyde følelsen af at være en eftertragtet ressource, som amter og hospitaler må slås om. Det kan føre til politiske indgreb, der vil anrette ubodelig skade på længere sigt, havde han sagt i beretningen.
Efter debatten konstaterede formanden:
»Det er blevet sagt af stort set alle, at arbejdsvilkårene, vagtforholdene er vores altoverskyggende, første prioritet ved de kommende forhandlinger«.
»Det er tankevækkende, at jeg i går blev prikket på skulderen af nogen, som havde læst, at slagteriarbejderne nu endelig havde stemt deres overenskomst hjem i tredje forsøg, og at de havde fået fem kroner mere i timen. Men«, tilføjede han, »læg mærke til, at de gjorde det ved at sælge deres arbejdsmiljø. Udgangspunktet for deres forhandlinger var nemlig afskaffelse af akkorderne ved skærebåndet. Og den solgte de for en femmer mere i timen. Jeg er glad for, at vi ser anderledes på det her på mødet« sagde formanden.
»Historisk mulighed«
Erik Jylling så »en historisk mulighed« for at gennemtrumfe bedre arbejdsforhold for lægerne: Med rapporterne fra Arbejdstilsynet, med Bedriftssundhedstjenestens indtog på sygehusene, med udsigten til politisk turbulens i efteråret 2001, med de offentlige arbejdsgiveres erkendelse af, at det bliver stadigt sværere at rekruttere unge årgange til sygehusvæsenet har der aldrig været stærkere fokus på de vilkår, sygehussektoren byder sine ansatte. Den mulighed bør udnyttes, mente Erik Jylling.
»Men det betinger, at jeg har en platform, et forhandlingsmandat at bevæge mig indenfor. Jeg har hørt i dag, at hvis der skal handles, og hvis vi prioriterer arbejdsmiljøet så højt, så er arbejdstiden noget af det, der kan handles med. Men det er klart, at det skal være på de rigtige betingelser«.
»Der er ikke tvivl om, at jo mere pressede amterne bliver for at levere de sundhedsydelser, borgerne ønsker, samtidig med at opfyldelsen af Speciallægekommissionens anbefalinger skal opfyldes i uddannelsestid, som vi vil have betalt, men som jo til dels også går fra produktionen, så har vi en interesse i at få tingene til at hænge sammen«.
Erik Jylling henviste til, at amternes måde at løse problemerne på kan blive »meget uhensigtsmæssig«, og at FAYL derfor vil vinde ved at skaffe sig indflydelse på løsningen.
Det forhandlingsmandat, Erik Jylling opfattede, var muligheden for at manøvrere på det område, der ligger arbejdsgiverne stærkest på sinde: en mere fleksibel arbejdstid. »Men med en høj grad af frivillighed«, understregede han.
Sidste efterår bad repræsentantskabet bestyrelsen undersøge, om man ikke kan undvære det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i september, som ellers er blevet fast kutyme, når der forhandles overenskomst, og aftaleudkast skal godkendes. En del mente, at mødet, som belaster budgettet med ca. 250.000 kroner, er en formalitet, og at man lige så godt kunne rundsende aftaleudkastet til høring i repræsentantskabet via fodpost eller e-mail.
Erik Jylling kunne konstatere, at mødet ikke er lovfæstet i vedtægterne, og at intet var til hinder for denne løsning. Han mindede om, at repræsentantskabet under alle omstændigheder kan falde tilbage på vedtægternes håndbremseklausul om, at 15 medlemmer til enhver tid kan forlange et ekstraordinært møde.
Frank Weyhe mente dog, at man bør fastholde det ekstraordinære møde og foreslog afstemning. Det var der 19, som stemte for, og der skal således under alle omstændigheder afholdes ekstraordinært møde.
Da overenskomst- og aftaleudvalgets formand, Mette Worsøe, fremlagde bestyrelsens oplæg til overenskomstkrav, lignede de ikke noget, repræsentantskabet havde set tidligere: I stedet for en specificeret smørebrødsseddel præsenterede hun en række temaer for de forestående forhandlinger.
Jamen, skal overenskomstkrav da ikke være meget specifikke? Ikke nødvendigvis, mente Erik Jylling.
»Stiller man forlods meget specifikke krav, kan man godt have fornemmelsen af at have meget specifik indflydelse på, hvad der bliver forhandlet. Men sådan er det desværre ikke. Vores måde at stille kravene op på denne gang sker efter, hvad erfaringen har lært os. Men også på baggrund af udmeldingerne her på repræsentantskabsmødet«.
Møder man frem med 50 specifikke krav, er det »ikke en kravsliste, men en ønskeseddel«, sagde Erik Jylling under debatten om formandsberetning og overenskomst.
I Akademikernes Centralorganisation plejer de 20 medlemsorganisationer populært sagt at møde frem til forhandlingerne med hver deres krav under armen i Finansministeriet eller hos de kommunale arbejdsgivere.
»Ved første forhandlingsmøde sætter arbejdsgiverne så kryds ved de krav, de ønsker at forhandle om. Resten bliver straks fejet af bordet. Hvor stor indflydelse havde man så, når det kom til stykket, på det, der blev forhandlet om?«
En anden mulighed ville være at lade AC's forhandlingsudvalg skære kravslisten til på forhånd. Men FAYL stræber efter en tredje model: At opstille en række overordnede temaer. Den enkelte organisation kan beslutte, hvad de vil prioritere inden for temaerne og på den baggrund mere præcist tilrette de enkelte krav, forklarede Erik Jylling. På den måde kan man til gengæld forlange, at de krav, der står tilbage, tages alvorligt.
»Det er bestyrelsens intention, at der skal hentes noget hjem på samtlige temaer«, sagde Erik Jylling. Men han havde også hørt, hvad medlemmerne prioriterer højest:
»Det er præciseret her i dag, og jeg vil gerne sætte mit mandat ind på, at der skal ske væsentlige forbedringer på arbejdsmiljøområdet, både når det handler om vagtvilkår, vagtindhold, og arbejdsvilkår i det hele taget«.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
