­ Det er svært at være uenig i noget af alt det, der står her.
Sådan begyndte de fleste indlæg i debatten om FAYL's satsningspapir ­ kataloget over de politiske områder, foreningen især skal koncentrere indsatsen om i de kommende år.
Vanskeligheden ved at blive uenig kan muligvis skyldes, at papiret har været meget længe undervejs.
Det er blevet diskuteret i en mængde forsamlinger på alle niveauer, og alle har haft mulighed for at sætte netop deres præg på det. Først under en række diskussioner i bestyrelsen af, hvad der skal afløse den politik, som mere eller mindre har været grundlaget for FAYL's virke siden begyndelsen af 1990'erne. Så ­ siden efteråret 1999 ­ som et råudkast, der blev til efter en brainstorming i en arbejdsgruppe, og som blev indgående debatteret og kommenteret af repræsentantskabet.
­ Vi har siden haft papiret med rundt på kredsgeneralforsamlingerne, ligesom det har været diskuteret i amtsreservelægerådene, og i foråret var formandens beretning i høj grad bygget op om indholdet i satsningspapiret, sagde FAYL's formand, Erik Jylling, da han efter den lange tilblivelsesproces omsider kunne præsentere det færdige udkast på efterårets repræsentantskabsmøde.
Efter en indgående debat dér, som bl.a. har samlet sig om patientsikkerhed og -klagesystemet, har papiret igen været til debat, bl.a. på DADLINE, hvor det også fik et væld af kommentarer med på vejen.
­ Og med tilføjelse af dem ligger papiret nu i denne version. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en facitliste, og at vi også har en politik på områder, som ikke er nævnt her. Men det er nogle prioriterede områder, som vi mener er vigtige for at opnå det samlede formål: At sikre medlemmerne bedst mulige løn- og arbejdsvilkår i den kommende periode.
­ Det er en opkridtning af den bane, vi skal spille på. Den konkrete politik skal formes inden for dem, og i forhold til de politiske muligheder, der måtte vise sig, sagde Erik Jylling.
Da man stort set var enige i indholdet, kom debatten overvejende til at handle om, hvorvidt de satsningsområder, som papiret opregner, skal stå i prioriteret rækkefølge. Mange ønskede således, at løn- og arbejdsforhold kom øverst på listen.
Klaus Klausen forsvarede den unummererede liste over satsningsområder:
­ Mulighederne for at gøre noget dukker jo ikke op i rækkefølge, så man kan starte med punkt et og så kæmpe for det.
­ Nogle gange kommer der en åbning, som f.eks. med Speciallægekommissionen, hvor det er oplagt at gå ind og forbedre uddannelsen. På andre tidspunkter er det overenskomstår, og så er det oplagt at benytte de relevante punkter. Når der kommer en politisk åbning, kan man springe til punkt fem eller seks, selv om man ikke lige nåede punkt fire. Alle disse punkter vil vi kæmpe for. Men hvornår det bliver, afhænger af den øjeblikkelige politiske virkelighed, sagde Klaus Klausen.
­ Dybest set er rækkefølgen vel ikke det vigtigste. Det vigtigste er vel, at man er enig i papirets indhold og i, at foreningen skal arbejde frem mod dét, sagde Kári Mikines, Københavns Amt.
Som udgangspunkt for arbejdet fandt han papiret godt, og det måtte så være op til bestyrelsen at forelægge hvert repræsentantskabsmøde de operationelle planer for de enkelte punkter samt en opdateret status for, hvor langt, man er nået.

Det lovede Erik Jylling.