KOMMENTAR
Jens Kruse
Er det moralsk ansvarligt, at der foregår kvalitetsudvikling i sygehussektoren, uden at sygehusdriftens påvirkning af det ydre miljø* implicit indgår i udviklingskriterierne?
I den løbende debat om forholdene i sundhedssektoren er kvalitetsudvikling/kvalitetssikring et emne som ofte tages op i faglige sammenhænge, i medierne m.m.
Kvalitetssikring er nylig diskuteret i Ugeskriftet. Dels bredt i en åben nuanceret diskussion med fremlæggelse af tanker om en fælles dansk model med let forståelige kvalitetsmål og med opfordring til fortsat debat (1). Dels mhp. import af en let modificeret amerikansk model (Joint Commission on Accredition of Health Care Organizations (JCAHO) (2, 3). Flere sygehuse skal akkrediteres af JCAHO, og der udtrykkes ønske om, at resten af landet følger efter (2).
Modellen virker fremmed for hjemlig praksis og uoverskuelig ressourcekrævende mhp. implementering. Øjensynlig indeholder modellen ikke detaljerede kvalitetsmål for de ansattes fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder eksempelvis detaljerede mål for de ansattes medinddragelse i implementeringsprocessen. Forhold som er af afgørende betydning for bedre behandlingsresultater, færre procedurefejl, bedre patientkomplians, færre klagesager mv. Hensyn til påvirkning af det ydre miljø indgår tilsyneladende heller ikke i denne, eller andre, kvalitetssikringsmodeller.
Det er velkendt, om end sjældent omtalt i faglige sammenhænge, at sygehusdriften påvirker det ydre miljø, bl.a. ved forbruget af vand, varme og el. Ved udslip af gasarter, stråling og ved affaldshåndteringen. Bortledning af spildevand med kemikalier, medicinrester, evt. antibiotika, patogene/særlig resistente mikroorganismer etc. Deponering og forbrænding af affald. Fx påvirker det kolossale forbrug af engangsplast inkl. PVC (poly-vinyl-chlorid)-plast inkl. plastemballage det ydre miljø på en unødvendig omfattende, potentielt og reelt sundhedsskadelig og sygdomsfremkaldende måde. Ved forbrænding af affaldet kan udvikles giftige kemiske forbindelser, fx dioxin; tungmetaller spredes via røggasser/aske etc.
Indførelsen af IT (informationsteknologi) medfører et hastigt voksende energi- og papirforbrug; det bør sikres, at bortskaffelsen af brugt/forældet, defekt materiel sker efter grønne retningslinier etc.
Man kunne således havne i den paradoksale situation, at driften af et JCAHO-akkrediteret sygehus påvirkede det ydre miljø i en sådan grad, at omkringboendes/befolkningens sundhedstilstand blev forringet. Det ville være interessant med en kommentar til dette paradoks fra Sundhedsministeriet og fra Miljøministeriet. Måske kunne de to ministerier samarbejde om forslag, som, ved implementering, løbende kunne imødegå, at sygehusdriften i et unødvendigt omfang påvirker det ydre miljø?
*) Ved det ydre miljø forstås her: jorden, vandet og luften som omgiver os.
Litteratur
1. Christensen B, Utzon J. Kvalitetsudvikling i sygehusvæsnet i Danmark. Ugeskr Læger 2000; 162: 6298-302.
2. Madsen EB, Linden L. Import af akkreditering fra USA erfaringer fra tre amerikanske hospitaler, september 2000. Ugeskr Læger 2000; 162: 5933-6.
3. Andreasen J. Akkreditering hjælp til selvhjælp. H:S arbejder sig ihærdigt frem mod målet akkreditering i foråret år 2002. Ugeskr Læger 2000; 162: 6582-4.
Forfs. adresse: Sygehuset, Maniitsoq, Postboks 286,
3212 Maniitsoq.
