efter min mening
Jeg er glad for, at jeg hverken er politiker eller skibsfører, og det kan du, kære kollega, også være.
Nu skal vi så til det igen. Gøre sygehusenes drift bedre og mere effektiv. I de 27 år jeg har været i faget, har jeg hyppigt medvirket i øvelsen. Jeg kan egentlig ikke erindre, at vi har haft arbejdsro ret lang tid ad gangen. Vore administrerende kollegaer skal kridte banen op over for sygehusledelsen, der selv har djøfferne at hirre med, der har lokalpolitikerne, der har regeringen, der har vælgerne. Høg over høg, som vi ornitologer plejer at sige.
Jeg gad vide, om vore foresatte er klar over, hvordan stemningen unter uns, dvs. blandt os seniore sygehusansatte, har udviklet sig i de sidste 10-15 år. Den kan eksemplificeres i et brev, jeg modtog for nylig fra en kollega i H:S. Han skriver: »Jeg har ikke i lang tid mødt en overlæge, der var tilfreds med sin arbejdssituation, bortset fra en enkelt lalleglad psykiater«. Nuvel hvis ikke specialisterne i sindets veje og vildveje kan holde humøret eleveret, er det ikke godt at vide, hvem det er forundt.
I det seneste nummer af Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen (nr. 9, november 2000) har man bedt repræsentanter fra landets 15 sygehusregioner om at beskrive, hvordan man agter at implementere de funktionsbærende enheder (fbe) lokalt. Det er gribende læsning, navnlig sammenholdt med Arne Borgwardts synspunkter på sygehusdriften fremover i Dagens Medicin (nr. 33, 23.11.2000), hvor FAS-formanden peger på en reduktion i antallet af amter til tre. Ikke helt uventet er formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg ikke enig. Han går ind for »et aktivt decentralt demokrati, ikke et sundhedsvæsen styret af læger ...« Som fremhævet i tidsskriftets leder om fbe »er det karakteristisk, at der ikke er 2 sygehusejere, der har besluttet sig for den samme struktur ...« Det er heller ikke undgået lederskribentens opmærksomhed, at kun et par af amterne omtaler evaluering.
Så nu står vi foran en politisk beslutning, tilmed anbefalet af lægerne, der er ved at blive søsat i form af 15 forskellige modeller, der ifølge kontorchef Jim Lyskjær, Sønderjyllands Amt, »har til formål at anvende de samlede ressourcer til sygehusvæsenet bedre«. Bl.a. med vægten lagt på »effektiv udnyttelse med kortere ventetider til følge«. Hvis man forestiller sig, at samtlige 15 modeller er udtryk for forbedringer, må man spørge, om alle er lige gode, eller om der er 15 andre modeller, der ville være endnu bedre? På mig virker det en anelse anarkistisk at lade 15 supertankere løbe af stabelen med hver sin konstruktion på kommandobroen. Rent bortset fra at ingen aner, om det er supertankere eller kulpramme, vi har brug for. Det kan i øvrigt forekomme ejendommeligt, at man i en tid, hvor et af nøgleordene er evidens, befolker de urolige vande i sygehussektoren med skuder, hvis sødygtighed aldrig er afprøvet.
Jim Lyskjær og hans kollegaers mantra er tempo og optimering af pleje og behandling. Med andre ord en hurtigere og bedre betjening af borgerne via en omgruppering af ressourcerne. Der bliver også mulighed for et bedre lokalkendskab til amtet for patienter og læger qua de geografiske placeringer af enhederne. Man går, muligvis med rette, ud fra at borgerne villigt vil befordre sig de ekstra kilometer, når transporttiden udmøntes i en bedre og hurtigere transport gennem sygehusvæsenet. Det svarer til at gå ombord på en skude i en fjernereliggende havn for at sejle med en hurtigere færge med bedre betjening for nu at blive i den maritime terminologi. Desværre ved vi ikke, om færgerne virkelig er hurtigere og bedre end de nuværende. Det vi ved er , at passagerer, besætning og redere aktuelt er utilfredse med galeasens tempo og besætningens service. Noget må der gøres.
Vi gamle, der har oplevet de sidste 20-30 års navigering i de klippefulde farvande, har nu kun ét spørgsmål tilbage: Vil vi nå at opleve endnu en strukturændring/grundstødning, før vi går fra borde, eller vil fbe betyde »fred i vor tid«?
Svaret vil nok få en vis indflydelse på vores valg af pensioneringstidspunkt.
Hans Harrestrup Andersen
