FAYL's satsningsområder

INDLEDNING

For at sikre medlemmerne optimale løn- og arbejdsvilkår ­ også på længere sigt ­ er det nødvendigt at arbejde for generel forbedring af det danske sundhedsvæsens struktur, kvalitet og sundhedsfaglige udvikling. FAYL har derfor udpeget nogle områder, hvor der skal gøres en ekstra indsats i de kommende år.

Dette papir beskriver disse satsningsområder i korte træk. Beskrivelsen skal ses som en samlet satsning, hvor rækkefølge og volumen af de enkelte områder ikke i sig selv afspejler nogen prioritering.

Ud over selve satsningspapiret findes en række politik- og baggrundspapirer, der beskriver og analyserer aktuelle sundhedsfaglige og -politiske scenarier. Disse baggrundspapirer udgør grundlaget for FAYL's strategi, som løbende udvikles i takt med og som element i den politiske debat i FAYL. Papirerne er listet op bagerst i dette dokument.

Prioriteringen af disse satsningsområder udelukker ikke, at der også skal arbejdes politisk for andre områder.

Både på satsningsområderne og på andre områder vil FAYL til enhver tid finde de bedst egnede kanaler at fremføre politikken igennem. Fx forfølges politikken på områderne systemforbedringer, bedre ydelser og bedre lægekultur ­ typisk gennem Lægeforeningen.

FAYL skal bidrage til systemforbedringer i sundhedsvæsenet

FAYL tillægger lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser afgørende betydning. Afgørelser vedrørende behandling skal alene baseres på lægelige vurderinger. I jo højere grad finansieringen af sundhedsvæsenet er baseret på solidariske principper, jo større styrke.
FAYL er åben over for nye organiserings- og finansieringsformer, der sikrer eller understøtter:

• muligheden for at forbedre yngre lægers løn- og ansættelsesforhold
• optimale uddannelses- og forskningsforhold, herunder incitamenter til at forbedre og udvikle videreuddannelsen
• tilstrækkelig udbredelse og kvalitetsudvikling af behandlingstilbuddene.

FAYL støtter formuleringen af materielle rettigheder til patienterne og mener, at sådanne udgør et egnet grundlag for et ankesystem, der respekterer både patienternes og de ansattes retsstilling. Fokus i klagesystemet skal drejes i retning af systemsvigt og ikke bare individuelle lægers svigt. Mistanke om egentlige lægefejl (overtrædelser af lægeloven) skal forfølges i et system med retsgarantier.
Erfaringsopsamlingen i sundhedssystemet i øvrigt skal være gennemsyret af tankerne om den lærende organisation, clinical risk management og konstruktiv interkollegial lægekultur. Utilsigtede hændelser og fejl skal være noget alle lærer af med henblik på at minimere disse og forbedre systemet. Kvalitetssikringsinstrumenter, herunder patienters og lægers feedback skal aktivt bruges hertil.
FAYL ønsker en akutreform i overensstemmelse med Lægeforeningens oplæg. Det er på dette område muligt at opnå store gevinster med hensyn til både kvalitet og ressourceudnyttelse. Jf. »Fremtidens akutbetjening ­ en helhedsorienteret model for tilrettelæggelsen«.
FAYL finder det afgørende vigtigt, at byrden forbundet med lægelige døgnberedskaber deles solidarisk mellem alle grupper af læger og i øvrigt reduceres til det absolut nødvendige/forsvarlige. Jf. FAYL's politikpapir vedrørende funktionsbærende enheder.

FAYL skal bidrage til at forbedre ydelserne i sundhedsvæsenet
Kvalitetsudviklingen skal overordnet bygge på, at lægegerningen er videnskabeligt baseret. Orientering mod udvikling og anvendelse af forskning og evidens er derfor vigtig.
FAYL mener, det er vigtigt at anerkende omgivelsernes krav om dokumentation af og åbenhed omkring resultaterne af den lægelige behandling. Lægerne skal udvise selvjustits, tage ansvaret for kvalitetskontrollen og være parate til at lade deres behandlingsresultater måle og veje. Problemer i forbindelse med målinger og anvendelsen af målinger af behandlingsresultater skal overvindes og må ikke bruges som undskyldning for at modarbejde videreudviklingen af kvalitetsmål. Til gengæld skal det sikres, at ikke kun målelige forhold inddrages i kvalitetssikring og udvikling.
Det er vigtigt, at uddannelse, lønsystem, stabsstruktur og arbejdstilrettelæggelse understøtter og ikke modarbejder kvalitetsudviklingen ­ strukturerne skal understøtte den lægelige kultur.
Optjente og tilkæmpede rettigheder skal selvsagt ikke bare opgives, men der skal stræbes efter, at forhandlingsresultater både har et interessemæssigt og et kvalitetsmæssigt perspektiv. Forsvar af rettigheder må fremstå troværdigt for omverdenen i forhold til kvalitetsmålsætningen.

FAYL skal bidrage til en bedre lægekultur
FAYL vil arbejde for en fælles indsats i Lægeforeningen med henblik på at bedre lægekulturen/kollegialiteten. Ud over de positive effekter en styrket lægekultur oplagt vil have indadtil ­ fx mere læring, solidaritet, teamspirit og standsbevidsthed ­ vil en bedre lægekultur øge lægesynspunkternes indflydelse og lægestandens anseelse udadtil.
En forudsætning for en sådan styrkelse er en stor indsats centralt og decentralt på afdelingsniveau. Specielt må der arbejdes for at opnå bedre (lægelig) ledelse. Lederudvikling og -uddannelse skal være i fokus fra første dag hos den enkelte læge, ligesom systemet skal dyrke og give plads til lederpotentiale.
Vejen til en bedre lægekultur går også via mere systematisk satsning på uddannelse for alle læger i samarbejde, kommunikation og pædagogik ­ både i videre- og efteruddannelsen. Der skal gøres op med alle former for lægelig arrogance, og det skal være meriterende at gøre det rigtige. Som fx at bidrage til lægearbejdspladsernes funktion som centre for behandling, uddannelse, faglig udvikling og forskning eller at gøre en indsats for et bedre ­ også tværfagligt ­ samarbejde og en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling på sygehusene.
FAYL vil arbejde for ligestilling ­ ikke ensliggørelse. God lægekultur indebærer også ligeværdighed i forhold til fx køn, alder og etnisk baggrund.

FAYL skal sikre bedre arbejdsvilkår i det daglige
FAYL vil gøre op med en række arbejdsmiljøproblemer i de kommende år. Sundhedsvæsenets psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal forbedres. Overenskomsten giver ikke en tilstrækkelig generel sikring med hensyn til vagtbelastning og vagthyppigheder, og undersøgelser af arbejdsmiljøet viser, at der fortsat er problemer på helt basale områder som fx kontorfaciliteter.
Mange og korte ansættelsesforhold gør yngre læger særligt udsatte for dårligt arbejdsmiljø og dårligt rustet til at løse problemerne. En bred tilgang til løsning af problemer er derfor vigtig. Lokalt via en styrket yngre lægerepræsentation og -indsats i de forskellige samarbejdsudvalg og konkrete tiltag som bedre introduktion af nye læger på afdelingerne, og mere overordnet i sammenhæng med udviklingen af en bedre lægekultur og den tilstræbte styrkelse af ledelses- og TR-siden.
Nye teknologiske muligheder og nye måder at arbejde og tænke arbejdstid på skal også være med til at forbedre den enkelte læges arbejdsmiljø. Der skal skabes muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden mere fleksibelt, bedre afpasset individuelle behov. Det handler fx om deltid ­ også i uddannelsesstillinger ­ eller det kan være fastholdelse i kraft af forskellige former for seniorordninger. Vi skal være åbne for og udnytte mulighederne i distancearbejde og for at lære af hinanden mere uafhængigt af tid og sted.
Lægernes samarbejde med andre personalegrupper fungerer ikke tilstrækkeligt godt til at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling og -kultur. Det er navnligt et problem, når forskellige personalegrupper forfølger forskellige mål som følge af uklare ledelsesforhold. FAYL vil skabe bedre forståelse og respekt for lægearbejdets centrale rolle. Problemerne løses ikke ved at optrappe magtkampene mellem personalegrupperne på afdelingerne. Det er nødvendigt, at yngre læger medvirker aktivt til at fremme det lokale samarbejde trods deres ofte kortvarige ansættelsesforhold. Erfaringer fra projekter som fx SUS ­ Samarbejde og Udvikling på Sygehusene ­ skal udnyttes og spredes.

FAYL skal sikre bedre lønforhold
FAYL vil gøre en særlig indsats for at udnytte mulighederne i ny løn. Der er specielt behov for at løfte lavtlønsområderne (ansatte i staten og på universiteterne) og opnå parallelitet med sygehusområdet.
FAYL vil arbejde for en sanering og forenkling af lægernes lønsystem. Målet er ét system for chefer og ét system for underordnede læger på sygehusområdet.
Systemet skal matche de udfordringer som etablering af funktionsbærende enheder giver og eksplicit understøtte kvalitets- og kompetenceudvikling, forbedret arbejdsmiljø og lægekultur.
Lønsystemet skal bestå af en høj grundløn og hertil centralt aftalte pensionsgivende kvalifikations- og funktionstillæg. Tillæg skal være objektivt funderede og dermed positivt adfærdsregulerende hos arbejdsgiver/-tager. Jf. FAYL's »Ny løn ­ hvem, hvad og hvordan?«. Ydermere skal lønsystemet indeholde tillæg, der afspejler den enkeltes ansvar/kompetence, kvalifikationer og arbejdsbyrde/ ulempe. Systemet skal gøres fleksibelt nok til at rumme forskellige individuelle ønsker med hensyn til løn, arbejdsform, -vilkår og -tid. Derfor er FAYL på sigt også åben over for mere individuelt betonede aftaler, så længe de ikke skader fællesskabet. FAYL vil sikre den nødvendige backup hertil.
Politikken på lønområdet skal være forberedt til en eventuel tilbagevenden til et mere centralt system og til en situation, hvor udbuddet af læger ændres.  

FAYL skal sikre bedre vilkår for yngre lægers videreuddannelse og kompetenceudvikling
Videreuddannelsessystemet er af helt afgørende betydning for alle yngre læger. FAYL skal til enhver tid præge og påvirke systemets udformning og funktion i praksis. Jf. »Videreuddannelsens målsætninger ­ status 1998«. De kommende år vil være præget af et stort pres på kapaciteten i uddannelsessystemet bl.a. på grund af det store indtag på de medicinske fakulteter kombineret med en stor afgang af speciallæger som følge af pensionering, implementeringen af et nyt videreuddannelsessystem og andre ændringer som følger af Speciallægekommissionens arbejde.
Dimensioneringen af videreuddannelsessystemet skal ske på baggrund af kvalitativt gode og anvendelige udbuds- og efterspørgselsprognoser.
FAYL's overordnede uddannelsesmål er at sikre, at alle færdiguddannede kandidater får mulighed for hurtigst muligt at uddanne sig til speciallæger. Videreuddannelsessystemet skal indrettes så fleksibelt, at det, i respekt for alle yngre lægers interesse, også kan rumme individuelle behov.
Uddannelsens indhold skal være på et højt lægefagligt niveau og indeholde et tidssvarende element af uddannelse i ledelse, samarbejde, økonomi/administration, kommunikation, forskning og pædagogik. Kvaliteten af videreuddannelsen skal løbende evalueres, og yngre læger skal aktivt deltage i denne proces.
FAYL vil gøre en aktiv indsats for at forbedre videre- og efteruddannelsesmuligheder og -tilbud. Både generelt og på områder, hvor der er særlig behov for det ­ fx ledelse, samarbejde og kommunikation. Lægeforeningen skal opprioritere selv at udvikle nye uddannelseselementer/kursustilbud, herunder også tilbud, som kan dække de nyuddannedes behov.
Videre- og efteruddannelse skal være en selvfølgelig og integreret del af ansættelsen og ikke en byrde for den enkelte læge.
På efteruddannelsesområdet lægger FAYL vægt på selvjustits. Det skal sikres, at lægerne gennem efter- og videreuddannelse altid har mulighed for at leve op til professionens forpligtelser i forhold til patienterne. Det skal sikres, at der kollegialt gribes ind over for læger, der ikke lever op til rimelige standarder for efteruddannelse. Jf. papir fra PWG vedrørende »Continuing Medical Education/Continuous Professional Development«.  

FAYL skal have optimal indflydelse på det organisatoriske plan
Skal målene nås, er det vigtigt, at FAYL er anerkendt som en realistisk, troværdig og stærk organisation og forhandlingspart, der udviser handlekraft både centralt og decentralt. Centralt ved at være placeret strategisk og stærkt i de nationale og internationale samarbejdsorganisationer vi deltager i. P.t. forfølges en række af FAYL's mål bedst gennem AC og Lægeforeningen.
Decentralt ved at sikre arbejdsgivernes anerkendelse af TR-arbejdet, ved at optimere rekrutteringen til TR-korpset og ved at styrke TR-strukturens muligheder for og evner til at varetage yngre lægers interesser og løse problemer lokalt. Det skal fx ske ved at give tillidsmændene bedre muligheder for i det daglige at kunne deltage i relevante møder/arbejdsopgaver på arbejdsstederne og ved at styrke indsatsen i samarbejds/MED-udvalg. Således at man sammen med ledere og andre faggrupper bidrager til at forbedre arbejdsgange og -miljø på sygehusene.
Lægekredsforeningssekretariaterne skal udvikles til decentrale forposter, der understøtter TR'ernes arbejde. Endvidere er det vigtigt, at TR'erne støttes af FAYL centralt fx med kurser, rådgivning, konsulentbistand osv. Internettet skal være det centrale redskab, der sikrer, at tillidsrepræsentanter og medlemmer til hver en tid kan få de oplysninger, de har brug for i anvendelig form. Samtidig med at FAYL udbygger sin egen hjemmeside for at sikre effektiv og målrettet information og kommunikation, vil FAYL påvirke udviklingen af Lægeforeningens åbne hjemmeside med henblik på at øge synligheden af lægernes budskaber i omverdenen. FAYL vil også bidrage til udviklingen af DADLNETTET, som efter FAYL's mening skal være en faglig og videnskabelig kilde på alle lægelige arbejdspladser.

BAGGRUNDSPAPIRER

»At være eller ikke være i almen praksis« udsendt til FAYL's repræsentantskabsmøde november 1999, findes på
www.fayl.dk>»Det mener FAYL«> politikpapirer.

»Ny løn ­ hvem, hvad og hvor?« FAYL's kogebog til nye lønforhandlinger, findes på
www.fayl.dk>»Det mener FAYL«> politikpapirer.

FAYL's politikpapir vedrørende funktionsbærende enheder, april 1999, findes på
www.fayl.dk>»Det mener FAYL«>politikpapirer.

FAYL's uddannelsespolitiske papir »Videreuddannelsens målsætninger – status 1998« vedtaget på repræsentantskabsmødet den 20.-21. april 1998, findes på
www.fayl.dk>»Det mener FAYL«>politikpapirer.

FAYL's oplæg om »Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet«, april 1999, findes på
www.fayl.dk>»Det mener FAYL«>politikpapirer.

FAYL's ad hoc udvalg vedrørende organisering og finansiering af sundhedsvæsenets rapport, vedtaget på repræsentantskabsmødet november 2000, findes på
www.fayl.dk>»Det mener FAYL«>Rapporter og enqueter.

»Fremtidens akutbetjening« august 1998, findes på
DADL-NET>Lægeforeningen>politikpapirer.

Papir fra Permanent Working Group of European Junior Doctors (PWG) fra 7. okt. 1999 vedrørende »Continuing Medical Education/ Continuous Professional Development (CME/CPD), findes på
www.pwgeurope.org>Policy Statements.

FAYL's notat om den to dimensionale kompetenceudvikling, februar 1999.

FAYL skal videreudvikles på det servicemæssige område

FAYL's sekretariat skal betjene medlemmer, tillidsrepræsentanter og FAYL's politikere på højt fagligt niveau. Sekretariatet skal være og fremstå professionelt, troværdigt, serviceminded og tilgængeligt ­ også for nye medlemmer.
En løbende og systematisk kvalitetsudvikling, der bygger på en tæt dialog og gensidig forventningsafpasning mellem sekretariatet og medlemmer, tillidsrepræsentanter og politikere, skal sikre, at sekretariatet løser opgaverne i overensstemmelse med aktuelle behov og ønsker. Mulighederne for at være på forkant og sætte dagsordenen skal optimeres bl.a. gennem en styrket analyseindsats.

Fundamentet i FAYL's politik er:
· Kvalitet
Kvalitetsbegrebet skal omfatte faglighed, service og ressourceudnyttelse ­ kun herved opnås holdbare løsninger. Kvalitet i behandlingssystemet understøtter, at der også er kvalitet i ansættelsesvilkår og arbejdsbetingelser.
· Analyse og fremsynethed
Vi skal ikke kun forholde os til det aktuelle, men også tænke længere frem. De aktuelle løsninger skal understøtte de langsigtede mål.
· Aktiv handlen og initiativer fra FAYL
Vi opnår de bedste resultater og mest indflydelse ved at være i offensiven og handle. Med andre ord ved både at turde, ville og kunne.

Sekretariatet skal fungere efter veldefinerede rutiner, der omfatter organisatorisk læring, erfaringsopsamling og konstruktiv brug af feedback. Rutiner, der samtidigt sætter FAYL i stand til at tackle personudskiftninger i sekretariatet og i politikerkredsen professionelt.
FAYL's sekretariat skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker de bedste medarbejdere. Efteruddannelse er en fortløbende aktivitet.
Sekretariatet skal drives på rentabel vis, udnytte ny teknologi optimalt og bidrage til at medlemmerne får mest muligt ud af deres kontingent ­ også i relation til DADL. Med forbehold for kravene til serviceniveauet er det et mål på sigt at reducere det samlede medlemskontingent.