leder
Blandt de sidste glade budskaber i det gamle år var, at flere amter har udvidet behandlingsgarantierne til reelt at gælde alle livstruende sygdomme. Det skyldes pres fra patienter, der naturligt nok har svært ved at begribe, at de ikke kan blive behandlet hurtigt, hvis de fx har en forkert form for kræft, dvs. en kræft, der ikke er omfattet af regeringens behandlingsgaranti. Patientpresset er en logisk følge af en ulogisk politik, og derved er en af Lægeforeningens oftest fremsatte profetier hastigt ved at gå i selvopfyldelse, for nu at blive lidt i det bibelske.
Lægeforeningen har, siden de første behandlingsgarantier blev indført, plæderet for det uholdbare i, at befolkningen deles op i kategorier af rigtige eller forkerte livstruende sygdomme. I marts 2000 blev det skrevet ind i et manifest om materielle patientrettigheder i det danske sundhedssystem, udgivet af Lægeforeningen sammen med Forbrugerrådet og otte patientforeninger som en reaktion på den ulogiske sundhedspolitik. Den blev styret af noget, man kunne kalde »pakke-syndromet«, fordi en svag Sundhedsstyrelse ikke kunne sætte sig igennem som den styrende rådgiver. Det bliver der forhåbentligt lavet om på i det kommende år.
Pakke-syndromet udgøres af den række af planer, som er kommet til verden efter at dygtige og energiske pressionsgrupper har haft held med at sælge deres vare. Først kom hjerte-pakken, derefter kræft-pakken, og vi kan forstå, at det næste så bliver en ældre-pakke. Der er intet galt med disse pakker hver for sig. Hjertepakken var en succes, og kræftpakken ser også ud til, at den begynder at give resultater. Men der er noget galt med sammenhængen og den kendsgerning, at opprioritering af ét område med stor sikkerhed betyder nedprioritering, eller i det mindste fastfrysning, af et andet. Og der er noget galt med den måde, hvorpå det foregår. Vi har brug for en stærk Sundhedsstyrelse, der som uafhængig sundhedsrådgiver kan påtage sig en langt stærkere rolle i forhold til samfundets pressionsgrupper og medierne.
Vi har brug for en Sundhedsstyrelse, der kan være med til at sikre fornyelsen på en række store generelle områder, som fx forbedringen af patientsikkerheden og sikringen og dokumentationen af kvaliteten i den lægefaglige kerneydelse. Det var også blandt de sidste glade budskaber i det gamle år, at der er sket et veritabelt skred i holdningen hos amtspolitikerne, der nu prioriterer de bløde værdier over kravene til den bedste behandling mht. fx inddragelse af den nyeste medicin-teknologiske forskning. Topprioritet hos politikerne er nu ting som sammenhængende patientforløb, omsorg og ingen ventetider. Det er fremragende, og er også højt prioriteret i manifestet om materielle patientrettigheder. Men det må ikke på sigt undergrave udviklingen af kvaliteten af den lægefaglige kerneydelse. Det må også være i patienternes interesse, at de stadig kan få den bedste og mest kvalificerede behandling med det bedste og nyeste udstyr, der er til rådighed.
Det er ligeledes vigtigt at holde fokus på den kulturændring udviklingen af en fejlkultur der gør det muligt at gennemføre en markant forbedring af patientsikkerheden på sygehusene.
I løbet af dette år får vi resultaterne af det pilotprojekt, der vil give os en indikation af, hvorvidt forholdene i Danmark svarer til det, som en række udenlandske undersøgelser har vist. Det er vigtigt, at det netop bliver opfattet som et pilotprojekt, der skal være en forløber for et større, længerevarende og mere gennemgribende projekt for at forbedre patientsikkerheden i Danmark. Også her har vi brug for en stærk Sundhedsstyrelse. Det ønsker vi os af det nye år.
Jesper Poulsen
