REPORTAGE OG BAGGRUND
Journalist Jesper Haller
Koordinering og økonomi var på alles læber, da lægerne i Region øst mødtes med diverse tidligere kommissionsmedlemmer og aktuelle beslutningstagere den 11. december på Amtssygehuset i Herlev for at diskutere Speciallægekommissionens betænkning
Det var tydeligt, at mange læger i Region øst-området følte sig usikre over for, om den nye speciallægeuddannelse vil pålægge afdelingerne byrder, som der ikke er ressourcer til at løfte. Igen og igen blev der ved årets sidste møde om Speciallægekommissionens betænkning spurgt til, hvordan uddannelsesansvarlige enheder vil blive klædt på personalemæssigt såvel som økonomisk, når de unge læger skal tilføres så mange kompetencer så hurtigt i det, som blandt andre FAYL's formand Erik Jylling har kaldt en »revolution« af uddannelsen.
Svarene var her som ved de tidligere regionsmøder henholdende. Det nationale og de regionale råd skal have mulighed for at finde deres egne ben.
De enkelte videnskabelige selskaber skal i den kommende tid udarbejde målbeskrivelser. Sundhedsstyrelsen tager en runde til selskaberne i februar og har for hvert selskab 50.000 kroner med i lommen, som skal frigøre de relevante læger til arbejdet. Desuden har styrelsen ansat en pædagog på fuld tid som sparringspartner for for fatterne.
Der sigtes mod at have færdige målbeskrivelser hele vejen rundt fra udgangen af 2001. Afdelingslæge Henning Beck fra Sundhedsstyrelsen understregede imidlertid, at det ville være »nonsens« at gå i gang med målbeskrivelserne før den omdiskuterede specialestruktur er på plads. Det er da også klart tilkendegivet fra politisk hold, at specialestrukturen bliver et af det nationale råds første og vigtigste opgaver. Her står Dansk Medicinsk Selskab parat, understregede formanden, Ib Abildgård Jacobsen, til at blande sig »med brask og bram«. Det var også tydeligt, at de omlægningstruede specialer selv næppe har sagt de sidste ord til forsvar for den etablerede struktur.
Storebror på Sjælland
I Region øst er et af de store spørgsmål, hvordan det nationale- og de regionale råd skal fungere i forhold til H:S.
Lone de Neergaard understregede, at »ansvaret ikke skal flyde væk, det regionale råd skal ikke være overgruppe over de enkelte amter«. Men hun markerede naturligvis også samarbejdsvilje med de nye institutioner.
Det bliver heller ikke med fremmede, Lone de Neergaard skal samarbejde. Formand for Region øst, Karsten Junker, er centerdirektør for billeddiagnostik, informatik og medikoteknik på Rigshospitalet.
Junker skal, ifølge oplægsholder Ole Faber, lægelig direktør i Frederiksborg Amt, referere til den allerede eksisterende Østdansk direktørgruppe. Rådets sekretariat bliver placeret i Frederiksborg Amt og får en lægelig chef. Selve rådet er ikke sammensat endnu. For at sikre, at arbejdet bliver forankret på amtsplan, dannes der en følgegruppe med relevante sagsbehandlere fra amterne og H:S. Ole Faber understregede, at amterne også internt måtte organisere sig, så samarbejdet med det regionale råd kan forløbe optimalt.
Lektorrollen må defineres
I arbejdet med at opgradere den pædagogiske indsats er området godt rustet ved det store sundhedsvidenskabelige fakultet i København og ved andre, eksisterende institutioner som for eksempel H:S PMI, det Postgraduate Medicinske Institut. Lone de Neergaard ville i øvrigt ikke afvise, at man med fordel også kunne hente pædagogisk ekspertise uden for egne rækker for at få de nødvendige kvalitetsstyringsinstrumenter.
Studieleder Poul Jaszczak fra det sundhedsvidenskabelige fakultet gjorde opmærksom på, at der hurtigst muligt må en afklaring til af forholdene for de læger, der skal undervise på den nye uddannelse. Fakultetet har en aftale med Københavns Amt og H:S, som man kunne overføre, hvis det var de kvalifikationer, man efterspurgte, men »det er det nok ikke«, mener Jaszczak.
»Vi bliver nødt til at finde en profil til de kliniske lektorer. Fremover vil vi nok sige, at forskningskvalifikationer vil være nødvendige, men at man ikke skal underkende, at speciallægeuddannelsen også er en håndværksuddannelse, så der måske skal lægges lige så stor vægt på andre kvalifikationer, for eksempel kommunikation, operativt hån-delag osv. En god tekniker vil i nogle tilfælde være en lige så god eller bedre instruktør som en god forsker«, sagde Jaszczak og konkluderede, at kliniske lektorer sandsynligvis skal have en profil som speciallæger med forskningskompetence og stor håndværksmæssig erfaring. Men skal de for eksempel have graduerede arbejdsforpligtelser, skal afdelinger deles om lektorer og skal de have løn, lige som de uddannelsesansvarlige overlæger får det?
»Det må vi have afklaret, lige som det er meget vigtigt, at vi ikke løber ind i det gamle problem, at lektorerne ikke er der, når der er brug for dem, fordi de har andre opgaver. De bliver nødt til at bruge en del af deres tilstedeværelsestid på den postgraduate uddannelse«, fastslog studielederen, som i øvrigt understregede, at fakultetet for tiden opruster til den nye opgave med at støtte op om den postgraduate uddannelse, man hidtil har været alene om det faglige ansvar for.
Efter den megen ressource-snak tog Helle Aggernæs ordet for at markere, at der var andet og mere på spil: »Jeg bliver deprimeret. Det er en kollektiv opgave at gennemføre det her, og det kræver en holdningsændring«.
Hun fik øjeblikkelig opbakning fra alle beslutningstagere i dagens panel.
