REPRÆSENTANTSKABSMØDET 27.-28. NOVEMBER:
YNGRE LÆGER
Journalist Klaus Larsen
Speciallægekommissionens arbejde og dens betænkning, »Fremtidens speciallæge«, var hovedtemaet, da Jens Winther Jensen fremlagde beretningen fra FAYL's Forsknings- og Uddannelsesudvalg på repræ-sentantskabsmødet.
Han erklærede sig tilfreds med, at resultatet bærer præg af de ønsker, FAYL gav udtryk for fra første færd. Men nu haster det med at komme videre.
Logbøger
Jens Winther Jensen fremhævede enkelte særligt vigtige områder:
Der skal udarbejdes nye, konkrete målbeskrivelser og som noget nyt logbøger i det enkelte speciale. Dette arbejde har allerede været i gang i et stykke tid.
Samtidig regner vi med, at der i begyndelsen af det nye år tages fat på at udarbejde nye uddannelsesbestemmelser i forlængelse af kommissionens arbejde.
Jens Winther Jensen anså det for helt givet, at uddannelsesbestemmelserne vil komme til at indeholde både en tids- og en målfastsættelse:
Tidsfastsættelsen fremgår ganske klart i kommissionens anbefalinger vedr. en turnusuddannelse på halvandet år, en introduk-tionsuddannelse på ét år og en hoveduddannelse på fem-seks år, afhængigt af specialet.
Disse uddannelsestider afspejler en vurdering af, hvor lang tid man gennemsnitligt skal være i en uddannelsesstilling for at erhverve de kompetencer, der fremgår af målbeskrivelsen.
Jens Winther Jensen ville ikke afvise, at veldefinerede og detaljerede logbøger også kan blive det målstyringsinstrument, der kan afkorte uddannelsen i forhold til den forventede norm.
Men det er samtidig min opfattelse, at videreuddannelsen fortsat vil være bundet op på en fastsat tidsramme, sagde han.
Logbøgerne bliver først og fremmest et instrument til kvalitetssikring, der skal sætte den uddannelsessøgende læge i stand til at kontrollere, at han faktisk får en mulighed for at erhverve den minimumskompetence, der fremgår af målbeskrivelsen.
Logbogen skal ikke være en minutiøs, detaljeret kontrolliste. Den skal afspejle et vist antal kompetencer, f.eks. 15 eller 20 på et år, man skal opnå i et givet uddannelseselement.
En sådan logbog, mente Jens Winther Jensen, vil blive et tiltrængt supplement til vejlednings- og evalueringssystemet, som »ikke har levet op til intentionerne«.
Smidigere uddannelsessystem
Jens Winther Jensen orienterede om de tanker, Sundhedsstyrelsen for tiden gør sig om ændringer i uddannelsesbestemmelser og klassifikationssystemet.
Styrelsen har præsenteret en model, hvor Sundhedsstyrelsen forsat vil skønne, hvor stort landsbehovet er for uddannelsesstillinger.
Herefter overtager de tre uddannelsesregioner kompetencen og ansvaret for at finde stillinger, der både stemmer overens med målbeskrivelsen og det ønskede antal.
Det er heldigvis i overensstemmelse med FAYL's politik. Vi har længe efterlyst mulighed for en mere decentral uddannelsestilrettelæggelse, der på samme tid kan smidiggøre systemet og fastholde en overordnet dimensionering.
Jens Winther Jensen slog dog koldt vand i blodet på forsamlingen: Der foreligger endnu intet officielt forslag. Og det kommer der næppe til, før det nyudnævnte Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse er arbejdsdygtigt i begyndelsen af det nye år.
Jens Winther Jensen mindede om, at FAYL i mange år har peget på, at uddannelseskapaciteten i den lægelige videreuddannelse er alt for lille, og at problemet vil vokse efter de seneste års øgede tilgang på de medicinske fakulteter.
Budskabet synes efterhån-den at være nået frem. Også til Sundhedsstyrelsen, der nu har sat antallet af turnuspladser og blokke til almen medicin i vejret.
Bizar kødannelse
Jens Winther Jensen havde ellers gået og troet, at man var enige med Sundhedsstyrelsen: Fremover skulle dimensioneringen koncentrere sig om udbudssiden antallet af læger med uddannelsesbehov og ikke kun de forskellige specialers efterspørgsel.
Han fandt det derfor »tåbeligt«, at Sundhedsstyrelsen ved flere officielle lejligheder har erklæret, at videreuddannelsen kun bør dimensioneres til at kunne tage 85 procent, da »ikke alle ønsker at blive speciallæge«.
Desuden, havde Karsten Bech fra Sundhedsstyrelsen sagt, kunne yngre læger, som stod i kø foran ét meget populært speciale, tvinges over i et andet med ledig kapacitet.
På denne måde skulle underdimensionering altså bruges som styringsinstrument for den lægelige videreuddannelse, refererede Jens Winther Jensen.
Lad mig for god ordens skyld gentage: Hverken vi eller FAS er enige i Sundhedsstyrelsens bizarre tanker om, at f.eks. læger, der venter på undervisningsstilling i pædiatri, kan eller skal tvinges over i neurokirurgi.
Har man købt billet til et overfyldt myldretidstog fra Århus til København, så skifter man jo heller ikke til Odderbanen for at få en siddeplads, sagde Jens Winther Jensen.
Han lovede, at FAYL fortsat vil arbejde for, at dimensioneringen af videreuddannelsen tager udgangspunkt i en 100 procents kapacitet.
Det gør det muligt at uddanne yngre læger bedst muligt og hurtigst muligt. Uden at vi spilder vores og samfundets tid ved at gå i vejen for hinanden i kampen for at komme hen til for få uddannelsesstillinger. Kun ved fuld kapacitet kan vi være sikre på at få så mange som muligt gennem videreuddannelsen, og dermed afhjælpe manglen på speciallæger.
Dårlig reguleringsmekanisme
Antallet af undervisningsstillinger er en meget dårlig reguleringsmekanisme for antallet af speciallæger, understregede Jens Winther Jensen igen.
Ved op- og nedreguleringer i antallet af undervisningsstillinger er der en betydelig risiko for paradoksproblemer, med yngre læger i kø foran specialerne samtidig med, at der er stor mangel på spe-ciallæger.
Vi skal have fat i de yngre læger, inden de vælger deres speciale. Det er forkert at fokusere på undervisningsstillingerne alene. Vi ved meget lidt om, hvornår og hvordan specialet vælges. Men én ting kan slås fast: Det er ikke undervisningsstillingen, der er afgørende for specialevalget.
Jens Winther Jensen foreslog Sundhedsstyrelsen, amterne og H:S at »tage opgaven med rekruttering til de mindre populære specialer alvorligt«, og at planlægge tiltag til at forbedre rekrutteringen til dem i samarbejde med Lægeforeningen og de pågældende specialeselskaber.
Fokus skal flyttes til introduktionsuddannelsen, turnus og universitet, og incitamenterne til at vælge speciale skal være positive. Kapaciteten og dimensioneringen inden for de forskellige specialer skal så indrettes herefter. Ingen må lades i stikken efter at have gennemført introduktionsuddannelsen for blot at finde en blind vej, som Sundhedsstyrelsen har lukket, fordi man i denne uge hellere vil have lægerne over i et andet speciale.
Jens Winther Jensen sluttede beretningen med at omtale den netop afsluttede evaluering af den to år gamle ansættelsesprocedure for undervisningsstillinger, som »stort set fungerer efter hensigten«, og som derfor nok vil blive permanent.
Han fremhævede dog én af evalueringsrapportens anbefalinger: At FAYL bliver repræsenteret i vurderingsudvalgene for de »små« specialer, hvor vurderingsudvalget samtidig virker som ansættelsesudvalg, og hvor FAYL ikke i dag er repræsenteret.
Jens Winther Jensen tror ikke, at uddannelseslogbøger i større udstrækning vil blive brugt til at afkorte speciallægeuddannelsen. De vil snarere blive et redskab i hænderne på den yngre læge, som hermed kan sikre, at uddannelsen faktisk giver de kompetencer, den skal.
YL-spalterne bragte i nr. 48/00
en artikel om evalueringsrapporten: »Slut med nyansættelser«. Se DADLNET under Ugeskriftet nr. 48/00.
