Det er en helt særlig følelse. Følelsen af at være blevet færdig med et årelangt studie. For første gang at kunne kalde sig »læge«. Det klinger af Hippokrates, Florence Nightingale (jeg ved godt, at hun var sygeplejerske ...) og andre store forgængere. Jeg anser ellers ikke mig selv for typen, der hænger sig i titler og falder for pomp, pragt og traditioner, men man føler sig lidt, som har man klædt sig ud i sin mors fine tøj, når man står på trappen i Lægeforeningen til den årlige galla for kandidaterne. Lægestanden er nu noget ...