Speciallæge i almen medicin Preben Holme Jørgensen E-mail: pholme@dadlnet.dk
Afdelingslæge Mats Lindberg, Institutchef Jens Peter Kampmann, Institut for Rationel Farmakoterapi, København
Såvel Kamper, Feldt-Rasmussen og Strandgaard som Rossing og Parving kritiserer Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) for ikke at referere den nylige metaanalyse af Casas et al [1] tilstrækkeligt kritisk, ligesom selve metaanalysen også kritiseres for en række metodologiske fejl.
Langt den overvejende del af de studier, der indgår i oversigten og metaanalysen, er baseret på patienter med normal nyrefunktion, hvilket gælder såvel diabetikere som ikkediabetikere. Det er korrekt, at de små studier, hvor der overvejende synes at være effekt, repræsenterer patienter med nedsat nyrefunktion. Vi udtrykker os derfor også meget forsigtigt om de ...