Pakkeforløb på kræftområdet har været banebrydende for kræftbehandlingen i Danmark. Der er mange mødre og fædre til udviklingen af dem. Og netop derfor kan det måske være svært at samles om behovet for nødvendige justeringer.
I 2007 kom statsministeren hjem fra sommerferie og indgik en aftale med formanden for Danske Regioner om, at der skulle udarbejdes pakkeforløb på kræftområdet. Det skete efter en periode med bred offentlig kritik af, at patienter ventede i måneder på behandling, og forskere havde vist, at ventetiden for patienter med hoved-hals-kræft havde betydning for deres mulighed for at overleve sygdommen.
Fra 2007 til 2008 blev pakkeforløbene udarbejdet på rekordtid med inddragelse af et stor antal faglige eksperter, administratorer og i tæt kontakt med det politiske niveau. Pakkeforløbene blev en succes. Sammen med andre initiativer som specialeplanlægning og kvalitetsdatabaser har de bidraget til, at kræftoverlevelsen i Danmark gradvist steg og kom på niveau med de andre nordiske lande.
Et centralt element i pakkeforløbene er de faglige forløbstider, som er en slags minimumstid, altså den tid et standardforløb tager, hvis alt går »efter bogen«. De faglige forløbstider er blevet underlagt monitorering og siden målsætninger. Mange patienter vil dog ikke kunne følge forløbstiden og har brug for en mere differentieret behandling. Det skal der selvfølgelig være plads til, for det er bedst for patienten.
»Tid betyder ikke lige meget for alle kræftformer eller på forskellige tidspunkter i patientforløbet, vi har fået ny faglig viden om f.eks. præhabilitering, og vi må også erkende, at vi står med nye udfordringer i sundhedsvæsenet, som vi må tage hensyn til«Helene Probst, lægelig direktør i Danske Regioner
Jeg havde selv den store fornøjelse som læge i Sundhedsstyrelsen at være med til at udvikle den første generation af pakkeforløb. Det er en af de opgaver i mit arbejdsliv, som har givet mest mening. Jeg er, som mange med mig, stolt af det, vi opnåede. Men det gør indtryk, når nogle af Danmarks førende eksperter peger på, at det er nødvendigt med ændringer, så pakkeforløbene ikke står i vejen for udvikling og hensigtsmæssig behandling.
»Kill your darlings« er et råd, man giver forfattere om at slette et afsnit eller en sætning, som man har arbejdet hårdt på, men som ikke længere bidrager til den overordnede historie. Det kan være en svær øvelse, men vi må spørge os selv, om pakkeforløbene i deres nuværende form i tilstrækkelig grad bidrager til befolkningens sundhed?
I dag oplever langt de fleste patienter et veltilrettelagt forløb uden ventetid, når mistanken om kræft bliver rejst. Det skal vi holde fast i. Men lad os bruge lejligheden, når der skal udarbejdes en Kræftplan V, til at se pakkeforløbene efter i sømmene. Tid betyder ikke lige meget for alle kræftformer eller på forskellige tidspunkter i patientforløbet, vi har fået ny faglig viden om f.eks. præhabilitering, og vi må også erkende, at vi står med nye udfordringer i sundhedsvæsenet, som vi må tage hensyn til. Lad os sammen se på, om pakkeforløbene kan justeres, så de både giver værdi for patienterne og mest mulig sundhed for pengene.
