Klimadebatten har mange aspekter, også for læger

Hvor flot, at Ugeskrift for Læger tager klimakrisen op til debat, selvom det i første omgang sker ud fra noget beskedne synsvinkler [1]. Jo, overbehandling har da også konsekvenser for klimaet, sundhedsvæsenet burde være mindre forurenende, og forskning bør målrettes, så den ikke bidrager unødigt til klimakrisen. Det er også oplagt, at høj temperatur især kan være farlig for ældre, de mindste og udendørs arbejdende eller motionerende. Jo, og kosten, hvor sundere fødevarer også vil bidrage mindre til klimakrisen. Vigtige emner er omtalt, mens overførbare sygdomme bare er henvist til et par bisætninger.

Som Sebastian Mernild og jeg fremhævede i en nylig kronik [2], vil hovedparten af de kendte årsager til overførbare sygdomme nyde større udbredelse i kraft af klimaforandringerne. Det skyldes den større udbredelse af vektorer, den længere sæson for overførsel, men også at den højere temperatur øger vækst og persistens og dermed også fremmer overførslen med gnavere.

Derfor har vi på SDU i vores undervisning om klimaets betydning fremhævet betydningen af bl.a. tigermyg, denguefeber og den slags emner, som endnu ikke fremgår af de gængse danske lærebøger. Dertil kommer så pollen og svampesporer, som sammen med kemisk luftforurening vil nyde større udbredelse. Ugeskrift for Lægers bidrag er derfor et velkomment, men beskedent bidrag.

Bør der ikke indgå en række andre relevante aspekter, som kunne inspirere læserne? Når læger fremholdes som mulige rollemodeller, gør vi nok ud af at fremhæve, at vi selvfølgelig har fravalgt rødt kød og foretrækker lokalt produceret vegetabil kost? Står der lokal frugt i venteværelset, og hænger der oplysende plakater med gode kostråd?

Hvis vi er rollemodeller, så cykler vi da til arbejde eller benytter offentlig transport, og vi holder ferie uden at skulle benytte langtransport med fly. Mine tidligere kolleger på Harvard forsøger at afhjælpe konkrete kliniske problemer, som påvirkes af klimakrisen, specielt i kraft af mere målrettet vejledning af klinikere og af patienter [3]. Burde vi ikke gøre noget lignende her i landet?

Mange andre aspekter kunne tages op. Hvad angår sprogbrug, kunne vi som læger undgå at tale om naturgas, når det vitterlig ikke er særlig naturligt eller godt for klimaet. Hvad med i stedet at kalde det for fossilgas? Jo, der er mange måder, vi som læger kan bidrage til at mindske vores skadelige effekt på klimaet. Måske noget er af forsvindende betydning i sig selv, men samlet set burde vi vel påtage os et ansvar, som harmonerer med lægeløftet og vores ønske om at bidrage til folkesundheden.

For Ugeskrift for Læger kunne man måske forestille sig, at redaktionen en gang om året samlede indlæg om emnet og opdaterede Lægeforeningens politik på feltet. Her kunne The Lancet være et forbillede, idet dets årlige opdatering med over 100 forfattere netop er udkommet [4]. Jeg vil glæde mig til et konstruktivt bidrag fra Ugeskrift for Læger.